Formål med Ydre Missionsarbejdet i Skjern Provsti (SPYM)
I Skjern Provsti bygger arbejdet med Ydre Mission på det grundsyn, at udbredelsen af kristendommen er hele kirkens fælles ansvar. Derfor ønsker vi at styrke interessen for Ydre Mission og støtte menighedens engagement i det globale missionsarbejde. Det gør vi blandt andet ved at udsende volontører til kirker rundt om i verden. Når de vender hjem, besøger de menigheder i provstiet for at dele deres erfaringer og fortælle om de kirker og fællesskaber, de har været en del af.
Organisering af SPYM
Skjern Provstis Ydre Missionsarbejde (SPYM) er forankret i provstiet og drives i fællesskab af menighederne. Hvert sogn opfordres til at udpege en repræsentant til Ydre Missionskomitéen, som mødes to gange årligt – forår og efterår. Herfra nedsættes en arbejdsgruppe, der har ansvaret for den praktiske del af arbejdet: udsendelse af volontører samt planlægning og afvikling af deres besøg rundt i provstiet efter hjemkomsten. En koordinator fungerer som kontaktperson for volontørerne gennem hele forløbet.
Samarbejde med missionsselskaber
SPYM samarbejder med tre anerkendte missionsselskaber om volontørudsendelse:
Volontørerne udsendes i efteråret for en periode på 3–4 måneder. I månederne januar, februar og marts rejser de rundt i provstiet og besøger kirker og forsamlinger. Under dette ophold stilles bil til rådighed, og der tilbydes bolig, hvis de ikke bor i området.
Arbejdsgruppen for volontørerne er:
Formand: Anders Holbek, Videbæk
Næstformand og sekretær: Kirsten Høeg-Jensen, Tarm
Pastor Andreas Gjaldbæk Knudsen, Nr. Vium
Koordinator og kasserer: Flemming Najbjerg, Troldhede