Udgåede gravsten

I forbindelse med provstesyn falder talen ofte på de mange udgåede gravsten, der står på rad og række på kirkegårdene. Senest har jeg deltaget i konsulentrunde om muligheden for at anlægge en gravmindeplads af udgåede gravsten. I det tilfælde ville hverken den kongelige bygningssagkyndige samt konsulenten fra nationalmuseet give tilladelse hertil, da kirkegården vil ”drukne” i udgåede gravsten.

Fra Ribe stift og provstiudvalget anbefales følgende procedure:

Gravsten fotograferes og registreres, mens de endnu står på gravstedet.

Når fredningstiden udløber, kontaktes efterladte, om gravstedsaftalen ønskes forlænget.
Ønsker efterladte ikke forlængelse, kan gravstenen afhentes af efterladte, der er ejer af stenen.
Ønsker efterladte ikke at afhente stenen, tilfalder den menighedsrådet, der derefter bortskaffer den. 

Er stenen bevaringsværdig vil menighedsrådet finde en velegnet plads til opbevaring af stenen. Om stenen er bevaringsværdig, vurderes af Ringkøbing-Skjern Museum.
Det er provstiudvalget, der har det afgørende ord, hvis museet og menighedsrådet ikke er enige. 

Udgåede gravsten udenfor diget er ikke tilladt og skal derfor omgående fjernes.

Kirkeministeriet har følgende kriterier for bevaringsværdige gravsten:
Gravminder der enten er mere end 100 år gamle eller er typiske for den enkelte kirkegård, dvs. har særlig udsmykning af kulturhistorisk interesse, lokalhistoriske, gamle slægts- og gårdnavne, særlig inskription og stillingsbetegnelser udført af anerkendte kunstnere, fortjenstfulde mænd og kvinder eller gravminder der er omkranset af støbe- og smedejernsgitter.

Poul Ivan Madsen, provst

Jf lovgivning:
Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (retsinformation.dk) 
kapitel IV Registrering og afregistrering af gravminder

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (retsinformation.dk) 
Kapitel 3 Registrering og afregistrering af gravminder