Kristi himmelfart rummer et stærkt og gådefuld syn: Jesus bliver taget op til Gud, løftes op, stiger til himmels. 

Kristi himmelfart signalerer afsked og understreger samtidig et stadigt lysende nærvær af Gud i vi menneskers liv.

¤

Jesu himmelfart er en spektakulær begivenhed. Han letter, han løftes og bæres op til sin far i himlen. 

Afskeden er gådefuld, et mysterium, ligesom det, at Gud lod sin søn føde på jord, dø og opstå.  

¤

Jesu himmelfart er desuden en afsked, et farvel og samtidig, som vi hører det en sendelse til dem, der står tilbage. Jesus byder sine disciple og tilhørere: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen”. 

Og Jesus giver samtidig de troende mod til at gå ud i verden, idet han fortæller dem, hvilke bjerge troen kan flytte og hvilke tegn, som vil følge af troen. Jesus siger: ”I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder”.

Jeg kan ikke tage på slanger sådan som Jesus siger disciplene vil kunne, men hvervet, det vi skal, står klart:

”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen”.

¤

Jesu himmelfart er udover at fortælle om afskeden med Jesus og det kald, han har givet os, så først og sidst en understregning af Guds fortsatte nærvær. 

Jesus stiger Kristi Himmelfarts dag op som en sol og han ikke blot lyser og oplyser. Han bærer sin velsignelse frem. 

Det er så smukt fortalt af en af de andre evangelister, evangelisten Lukas. Han fortæller om, hvordan Jesus tog sine disciple med ud af byen, og så stod Jesus der. Han løftede sine hænder og velsignede dem, og idet han velsignede dem, blev han løftet op til himlen. 

Hvad her bliver sagt er, at Jesus er solen fra Betlehem - han er ikke blot forklarelsen på bjerget for de få, men den lysende sol på himlen som møder os med sin kærlighed og nåde og som med sine stråler af lys møder os med ordene: Kom I som er trætte og tyngede af byrder. 

Kristi himmelfart. Hvilken højtidsdag! En dag fuld af solskin og velsignelse, nærvær og nåde. 

Amen