Lad os bede
Gud Fader
hos dig er der ingen skiftende skygge.
Alt træder frem i dit klare lys.
Du ejer solens varme
og lyser vores liv op.
Vi beder dig:
Fjern stumperne af granit
som aflejrer sig i vores hjerter,
mistroens og egoismens skarpe splinter.
Lad din Ånd blæser
som en blid sommervind ind over os
så vores kroppe bliver levende og varme
og vi hører hinandens hjerter banke,
du Helligånd, som er fra evighed og til evighed
Amen
Det trækker mod pinse og dermed mod fejringen af Helligåndens komme. Jesus siger det i den del af sin afskedstale med sine disciple, som vi hører i dag her fjerde søndag efter påske.
Jesus taler her om Sandhedens Ånd, som skal komme og videreføre det, som Jesus har bragt ind i verden.
Det er ikke slut, når jeg er væk, siger Jesus. Tværtimod. Guds ånd kommer, ja vil være her. Og denne Ånd vil bringe lys og liv til verden, fortælle os og minde os om, at mørket virkelig aldrig vil få endeligt greb om verden.
¤
Ånd kan lyde så luftigt og abstrakt, men egentlig er meldingen om Åndens komme den modsatte.
Gud lægger nu sin ånd i vores hjerte, ind i vores indre, helt konkret ind i vi menneskers liv, sagde allerede den gammeltestamentlige profet Ezekiel. Og det er netop, hvad Jesus også melder.
¤
Det bliver pinse.
Ånd og krop hører nu sammen. Som Gud lod sit ord blive kød og blod, sådan forbinder Gud nu menneskets liv med sin Ånd.
Det betyder, at mennesket ikke kun er at betragte som en kødklump. Hverken du eller jeg. Vi er levende gudsskabte væsener.
Vi har derfor ikke lov til at betragte hinanden med ligegyldighed. Ethvert menneske er at regne som et åndeligt væsen.
Du kan derfor heller ikke kun betragte din næste som en maskine, hvis arbejdskraft kan optimeres. Ånden forpligter. Den gør, at vi aldrig får lov til at glemme, at vi er mere og andet end en formbar ressource på et arbejdsmarked.
Du kan nu heller ikke kun betragte din næste som et tomt kar, der skal bare fyldes med den indsigt og viden, som er vigtig for dig. Med andre ord: dannelse kan ikke ses isoleret fra den frie og personlige tilegnelse hos den enkelte. Ånd og personlig frihed hører sammen.
Ånd betyder således alt for den måde, vi skal se på hinanden, og for den måde, vi behandler hinanden på.
Ånden minder os om betydningen af det menneskelige samtidig med, at den knytter os til Gud.
For Guds ånd bunder jo i noget mere og andet end det, vi som mennesker selv er, og mere end det, vi selv kan bringe for dagen af tro og håb.
Ånden bærer en tro og et håb frem, som er større end det, jeg selv kan sanse. Ånden er nemlig født af den blivende kærlighed, som Gud er. Den kærlighed, som ikke søger sit eget.
Gud, tak for din Ånd. Lad den blæse og holde os vågne, så vi må leve ud af din kærlighed. Amen