Jesus Kristus
Solenes sol fra Betlehem,
Guds ansigt i verden,
Du fornyede festen i Kana.
Vandet blev med ét til ny og gylden vin,
Da du spejlede dit ansigt i det,
Et første tegn på Guds rige.
Al magt i himlen og på jorden er givet til dig.
Vi beder dig:
Lad din overrumplende gavmildhed åbne vores øjne for hvor smålige vi er.
Træk os ud af den modløshed
Som får os til at stivne og lade stå til.
Forvandl os
Så vi berusede af din nåde
Møder hinanden med glæde
Du som selv er Gud,
Bærer af hans lys og visdom
Til alle tider og til alle folk,
Du, som er fra evighed til evighed.
Amen
Der er bryllup i Kana. Der fest i Kana. Der er masser af mad og drikke, og folk er i strålende humør. Musikken gjalder og folk snakker. Det er et bryllup, som bryllupper skal være: en livsbekræftende fest, hvor glæden og forventningen er i højsædet. Her er et par, der gerne vil hinanden og har drømme sammen for fremtiden.
Men så! Der opstår en krise i festen. Der er ikke vin nok. Nu kunne man måske klare sig med vand, og man har måske også fået det, som skulle have. Men glem al den snak. Det er ikke pointen. Der er krise, og festen er ikke den samme uden mere vin.
Jesus forvandler da vand til vin. Han kan det magiske, trylle vand til vin, og vinen, og gæsterne siger endda, at den nye vin, han har fremstillet, er langt bedre end den første vin.
¤
Vi lever også i en krisetid, men her bruges kriserne på anden vis. I denne uge har regeringen sendt et forslag ud om at sløjfe en helligdag og endda koblet det til stigende forsvarsudgifter.
Noget lignende er mig bekendt aldrig sket før. Jo, man kunne i en fjern tid, når et land var i krig finde på at tage kirkernes klokke og støbe dem om til våben. Men det var i tider, hvor man ikke påkaldte sig at være et demokrati.
Nu gør vi det i krisens navn. Det er som om man kan tillade sig alt fra politisk hold, ændrer vores samfund, puste sig selv op som politiker ved at gøre, hvad man vil.
En god ven af mig har formuleret det på den måde, at måske er vi nu på vej ind i en ny form for politik, hvor man hensynsløst bruger sit magt, så længe man har den.
Vi er, vil jeg tilføje, på vej ud af en konkurrencesamfund og lever i et krisesamfund. Og når der er kriser, er der tilsyneladende ingen ende på, hvad man kan tillade sig som magthaver.
I bogen Krisesamfund, som reflekterer over vores samfund ovenpå coronaepidimien, skriver bogens forfatter Mikkel Vedby Rasmussen følgende:
”Modet til at stå ved det, den danske velfærdsmodel, kan og formulere, hvordan den kan bruges til at overkomme andre kriser end coronakrisen, er måske det, som vi for alvor skal kræve af hinanden og af vores politikere”.
Den opfordring hermed givet videre.
Anderledes opløftende er Jesu handling i Kana. Han bragte glæde og det var endda, som evangeliets beretning slutter i dag, udtryk for noget meget større. Det var det første tegn blandt flere, og de udtrykte alle Guds herlighed.
Lev ud af den glæde, Jesus har givet os som mennesker her.
Amen