Tænk sig, i talen om Gud og hans rige, tales der om det vigtige i at være ligesom et lille barn! I modtagelsen af Guds rige skal vi være som børn.    

Det er befriende at må blive betragtet som et barn i forhold til Gud, og det bør gøre os både glade og håbefulde.

At være barn er at være barn af nogen. Det signalerer tilhørsforhold. Vi er ikke bare kastet ind i verden, men vi indgår i en givet sammenhæng.          

Barnets forrang består i, at det står i forhold til andre. Mennesket er et relationelt væsen, og selv om vi kan plages af ensomhed og isolation, så indgår vi i helt fundamental forstand i en sammenhæng med hinanden. Vi trækker alle vejret i den samme luft og har fødderne plantet på den samme jord.

¤

I evangeliet i dag hører vi, at de børn, som irriterer disciplene, bliver båret af deres mødre og fædre frem for Jesus, hvor han så velsigner dem og siger: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det”. 

At være barn er at være født ind i en verden, ind i sammenhæng. Og Jesus skænker børnene Guds rige. ”Guds rige er deres”, siger han.

¤

Det er denne håbefulde vægt på relationen mellem Gud og menneske, som allerede den gammeltestamentlige salmedigter, så stærkt formulerer i den første bibelske læsning til denne søndag. Her lovpriser salmisten Gud for Guds fingres værk, al Guds skaberværk, og salmisten konstaterer så med glæde og forundring: ”Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige”. 

Gud har skabt mennesket kun lidt ringere end sig selv, og kalder os børn. Det forhold får salmisten til i forundring at spørge: ”Hvad er da et menneske, Gud, at du husker det, et menneskebarn, at du tager dig af det? 

Her er det igen relationen til Gud, som er så underfuld. Hvoraf denne Guds kærlighed midt i det store gudskabte univers? Hvoraf kommer den? Og salmisten må slutte med – ja kan slet ikke lade være med - at takke og prise Gud med ordene: ”Herre, vor Gud! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!”

¤

Det er helt centralt i kristentroen, at vi forstår os som Guds børn, der lever under Guds velsignelse. 

Det vidner evangeliets beretning i dag os om – en beretning, som er så tæt knyttet til dåben og er så vigtig en læsning ved dåben.

Her i dåben kastes ikke blot lys over vores liv men også over det, vi er og skal som Guds elskede børn, som arvinger og kaldede.

Amen